Jeg lægger løbende uni-opgaverne på nettet. Flere af dem er faktisk ret interessante, én af dem har endda været omtalt i et Nyhedsbrev fra Jubii.

Kurser

Kurser, jeg har gennemgået eller er i gang med:

• IT-medier og kommunikation (forår og sommer 2002)
  Alt for mange organisationers web-sites er kun designet fordi det kan lade sige gøre, og ikke fordi der er en god grund til at anvende netop internettet som medie. Tilsvarende bliver alt for mange informations- og kommunikations-teknologier (IKT) implementeret i organisationerne, uden at der er gjort nogen tanker om, hvordan systemerne skal indgå i det daglige arbejde, og hvad der skal komme ud af dem. Temaet for dette kursus er de generelle principper bag kommunikationsstrategier i organisationer og hvorledes disse kan understøttes af forskellige medier, herunder specielt IT-systemer og multimedier.
  Underviser: Michael Barner-Rasmussen, der er PhD-studerende på Roskilde Universitetscenter og forelæser på Informationsvidenskab.

• Designing for mobility (forår og sommer 2002)
  Leve- og arbejdsforholdene for mange mennesker i den industrielle verden har forandret sig drastisk de sidste 20-30 år. På mange måder kan man se den teknologiske udvikling som en forudsætning for den mobile livsstil, der karakteriserer det moderne liv. Traditionelt computerdesign har fokuseret på skrivebordscomputeren, men det er nu interessant at se på, hvordan mobiltelefoner, håndholdte computere, bærbare, e-bøger, armbånd, digitale kameraer etc. kan understøtte den mobile livsstil og det mobile arbejde. De mobile computere udfordrer ikke mindst traditionelt interaktionsdesign, da de grundlæggende er så radikalt anderledes designet end almindelige computere. Kurset beskæftiger sig med det historiske aspekt, designproblemer og -løsninger til mobile enheder og ikke mindst hvordan disse smådimser kan gøres anvendelige i almindeligt arbejde.
  Undervisere: Jannie Friis Kristensen and Christina Nielsen

  Entrepreneurship (iværksætter-kursus) (forår 2002)
  Et "business for dummies"-kursus, som jeg tager for at komme ind lidt ind i, hvad det vil sige at starte eget firma, når det er mere end blot et enmandsfirma, som jeg aktuelt sidder i nu. Kurset består af i alt 12 eftermiddage, hvor idéudvikling, forretningsplaner, markedsanalyse, markedsføring, personligt salg, international handel, erhvervsjura, erhvervsforsikring, budgetter og økonomiske rutiner samt forsikring bliver belyst. Jeg tager kurset af interesse(!) og ikke mindst for at få et indblik i, hvad der "sker i den virkelige verden". Et aspekt som universitetet jo ikke altid husker på. Kurset afholdes af Center for Virksomhedsudvikling

• Menneske-maskine-interaktion (HCI) (2001/2002)
  Faget handler populært sagt om brugervenlighed og usability. Det menneskelige samspil med computeren behandles ud fra teorier om kognition, perception og interaktion. Vi lærer hvordan man tester et produkt for, om det kan benyttes, og hvordan det skal skrues sammen for at der er sandsynlighed for, at det vil virke.

• Design (2001/2002)
  Faget omhandler organiseringen af en designproces. Vi lærer, hvordan man udvikler et edb-system eller et andet teknologisk artefakt i samarbejde med de brugere og den organisation, der skal benytte produktet. Ved at inddrage de kommende brugere i processen, sikrer man sig, at systemet ikke er noget, som man som systemudvikler synes er perfekt, men som brugerne ikke kan forstå eller bruge.
  Til faget oprettede vi i min gruppe en hjemmeside, hvor vi løbende dokumenterede, hvad vi foretog os.
  Underviser: Julia Gardner, der pt. er beskæftiget i Uni-C's usability-afdeling.

• Organisationsanalyse (2000/2001)
  Her ses på samspillet mellem arbejdsprocesser og teknologi i organisationer. Hvordan påvirker informationsteknologi arbejdsgangen i virksomheder og hvordan kan informationsteknologi bidrage til at forbedre denne? Kurset munder ud i min bacheloropgave, hvor jeg skal ud i en virksomhed og analysere sådanne aspekter.

• Programmering og systemudvikling (tidl. Informationsprocesser) (2000/2001)
  Går de generelle principper igennem for, hvordan man strukturerer information med henblik på at forstå, hvordan man i et computerprogram kan beskrive verden. Vi lærer at beskrive, analysere og konstruere computerbaserede informationssystemer. Helt konkret er vi desuden blevet habile i at programmere i Java. Resultatet er praktisk kunnen i programmering men samtidig også en teoretisk baggrundsforståelse for objektorienteret analyse og design.

• Videnskabsteori (2000/2001)
  Her fokuseres på de teoretiske og historiske forudsætninger for videnskabeligt arbejde, brudfladerne mellem humaniora og naturvidenskab og samspillet mellem informationsteknologi og samfunds-/menneskeopfattelser. Jeg ser desuden kurset som en hjernetræning: Man kommer til tider til at tænke på nogle interessante måder, og det kan jo bruges i mange sammenhænge.

• Informationsstrukturer (1999/2000)
  Grundlæggende teoretisk indgang til strukturering af information. Hvordan er det hensigtsmæssigt at administrere store informationsmængder og hvilke indgangsvinkler kan man have til det? Afhængigt af hvilket syn man lægger på informationsmængden vil modelleringen af emnet variere. Programmering i logisk programmering: Prolog.

• Teknologihistorie (1999/2000)
  Hvordan påvirker historien teknologien eller omvendt? I faget har vi beskæftiget os med virksomheders anvendelse af teknologi og set på, hvornår teknologi er nyttig og hvordan. Det er ofte en bestemt teknologi kombineret med viden der styrker en virksomhed. Men hvornår er de rette forudsætninger til stede for en succes?

• Kommunikation (1999/2000)
  Grundlæggende kommunikationsteoretisk indføring. Hvad er kommunikation i det hele taget? Er et budskab kommunikeret før modtageren har forstået det? Og hvornår er budskabet i det hele taget at opfatte som forstået? Teorierne kan bruges i praksis, hvis man f.eks. skal designe en brugergrænseflade, hvor kommunikationen mellem menneske og maskine er en forudsætning.

Seminarer, jeg har deltaget i:

• På tværs af www: om linksstrukturer, brugeradfærd og søgeværktøjer (23.01.2001)
  Seminar afholdt af Danmarks Biblioteksskole, 23. januar 2001. Talere var Lennart Björneborn, Bo Kristensen og Annette Skov. Omhandlede internettets geografi (webografi), og hvordan man kan anskue nettet udfra en sociologisk synsvinkel. Hvordan kan man danne sig et overblik over nettet, og hvilken struktur har det egentlig? Artiklen På tværs af www giver et indtryk af, hvad emnet handler om. Desuden blev det behandlet, hvordan logfiler kan benyttes til at tilpasse et websted efter brugernes behov. Filerne indeholder en kæmpe mængde data, der skal analyseres på den rigtige måde. Endeligt blev nogle af nettets nyeste søgeteknologier gennemgået, herunder også principper for natursprogsgenkendelse, der har rødder i kunstig intelligens og spiller en stor rolle for de bedste søgemaskiners søgemetoder.

• Objekt-Orientert Tenkemåte og Arbeidsform (weekendseminar 21.04.2001 og 22.04.2001)
  Afholdt af Kristen Nygaard, Universitetet i Oslo og Matematisk Institut, Århus Universitet
  Kristen Nygaard udviklede sammen med Ole-Johan Dahl i tresserne det første objekt-orienterede programmeringssprog Simula, og er dermed en af hovedmændene bag objekt-orienteret programmering. Han har siden aktivt arbejdet med forskning og anvendelse af objekt-teknologi, herunder et længere samarbejde med Datalogisk Institut, bl.a. omkring udviklingen af BETA sproget. Han har også grundlagt den skandinaviske forskningstradition omkring systemudvikling med brugerinddragelse. På seminaret lagde han et historisk perspektiv på objektorienteret programmering og gav en grundig indføring i tankegangen samt den praktiske realisering af denne programmeringstankegang. Seminaret var interessant og kom med mange gode pointer i forhold til faget "Programmering og systemudvikling". Desuden var det selvfølgelig sjovt at se en "gammel rotte i faget" på 74 år fortælle om udviklingen af de principper, som langt de fleste programmer konstrueres efter i dag. Mere info.

Jeg har deltaget i en del gæsteforelæsninger på Institut for Informations- og Medievidenskab. Udefrakommende mennesker fra virksomheder eller andre universiteter har ved disse lejligheder holdt en enkeltstående forelæsning, som ikke er en formel del af mit kursus.

• Fun Space: Mellem interaktivitet og narration (04.04.2001)
  Forelæsning af lektor Jens F. Jensen, VR Media Lab & Institut for kommunikation på Ålborg Universitet.
  Mange teoretikere har observeret, at der er en konflikt mellem interaktivitet på den ene side og konventionelle historier på den anden. Andre har anført, at der udspænder sig et kontinuum, og at det er muligt at finde forskellige medieringspunkter mellem de to yderpoler: interaktivitet og narration. Spørgsmålet er med andre ord, om interaktivitet er kompatibelt med narrativitet. Forelæsningen behandlede denne problematik. Jens F. Jensen foreslog at emnet var interessant i forbindelse med digitale underholdsningsprodukter. Men mange af de aspekter som blev optegnet kunne jeg forestille mig tænkt ind i f.eks. websiteproduktion, hvor blandingen af narrativitet og interaktion kunne være spændende at arbejde mere aktivt med. Jeg var desværre forhindret i sidste del af forelæsningen, hvor teorien blev eksemplificere med en række underholdningsprodukter, der udforsker dette spændingsfelt.

• Informationen i sproget - sproget om informationen (02.04.2001)
  Forelæsning af professor Per Hasle, Syddansk Universitet, Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab.
  Per Hasle fortalte om, hvordan man kan betragte ligheder mellem sproget og objektorienteret programmering. Strukturingshierarkierne som vi finder i objektorienteret programmering viser sig at være noget helt alment i den måde man f.eks. i lingvistikken ofte betragter sprogets opbygning. Hasle berørte også problematikken om strukturerne er deskriptive for virkeligheden uanset betragteren, eller om der er tale om konstruktioner. Et emne der hele tiden vender tilbage ikke mindst i videnskabsteori. Der var altså i forelæsningen tale om en mere reflekterende omgang med objektorienteret programmering, hvilket var ret interessant.

• Fra hum-dat til Knowledge Ecology (12.03.2001)
  Forelæsning af Customer Relations Director, Bente Thomassen, Niveau.
  Bente Thomassen kommer fra Informationsvidenskabs første årgang (dengang hed studiet Humanistisk Datalogi). Hun har siden arbejdet i IT-branchen, først som systemudvikler, siden som pre-sales specialist og projektleder, og nu som Customer Relations Director i Niveau. Niveau er en af Danmarks største private udbydere inden for IT-kompetenceudvikling, dvs. efteruddannelse og konsulentydelser inden for IT-ledelse, IT-projektledelse, kvalitet og systemudvikling.

• Elektronisk medicinordination i sociotekniske netværk (19.02.2001)
  Forelæsning af lektor Randi Markussen og adjunkt Finn Olesen, Århus Universitet.
  Den elektroniske patientjournal er en ny og meget vigtig ting i sundhedsvæsenet. Ideen er, at en digitalisering af den traditionelle patientjournal skal effektivisere nogle processer på sygehusene, gøre medicinordinering mere sikker og i sidste ende gøre sygehusvæsenet bedre. Dette er åbenlyst ikke problemfrit. Ved at indføre en ny teknologi er det vigtigt at se på hvilke organisatoriske, arbejdsprocesuelle og ideologiske konsekvenser der følger med. Teknologien er nemlig ikke blot et neutralt redskab, som læger og sygeplejerske kan bruge mere effektiv end den traditionelle journal. Hvem bestemmer hvad systemet skal kunne? Hvilke interesser ligger der i at indføre systemet? Hvad betyder dét for systemet? Bliver resultatet af den elektroniske patientjournal det ønskede? Spørgsmål som disse har Randi Markussen og Finn Olesen beskæftiget sig med på Odense Universitetshospital, og de forelæste om problemstillingerne, som er særdeles aktuelle for sundhedsvæsenet.

• Presence, absence and accountability: E-mail and the mediation of organisational life (30.10.2000)
  Forelæsning af Steven D. Brown fra Loughborough University.
  Steven Brown er lektor i psykologi og talte på denne forelæsning om organisational memory. Specifikt havde han sammen med Dr Geoffrey Lightfoot (fra Keele University) undersøgt hvordan e-mail-udsendelser og de enkelte medarbejderes arkivering af emails til en vis grad kommer til at fungere som virksomhedens hukommelse, men også kommer til at virke som et stratetisk redskab, når der er uenigheder mellem f.eks. de forskellige afdelinger eller mellem ledelse og medarbejdere. Umiddelbart vil man måske sige, at email benyttes til forespørgsler, instruktioner og neutrale up-dates. Imidlertid viser det sig, hvis man undersøger sagen nærmere, at brugen af email ofte er meget stratetisk. Ved at CC'e eller BCC'e sine beskeder til andre, kan man give udtryk for sin mening til bestemte personer, selv uden at den egentlige modtager ved af det. Lange diskussioner via email lægger op til retoriske kneb, da det bliver nemmere og nemmere at påvise folks selvmodsigelser. Hiver man en email frem der er 2 år gammel, er det ikke svært at argumentere for, at en bestemt person modsiger sig selv.
  Der er mange konsekvenser af undersøgelsen: Man kan overveje restriktioner for udsendelsen af emails via bcc (da det kan give mange urimelige situationer), eller man kan med denne nye viden om hvordan emails arkiveres og (mis)bruges, forholde sig anderledes, når man skriver eller modtager emails i virksomheden.
  Undersøgelsen, som Steven Brown forelæste over, er en del af projektet ESRC Virtual Society? Programme

• Uddannelsen fra Informationsvidenskab og konsulentrollen (20.03.2000)
  Forelæsning af direktør Birthe Friis, IT-strategisk afdeling, PricewaterhouseCoopers.
  Gav et frisk pust fra den virkelige verden og fortalte om, hvordan de kompetencer, vidensfelter og handlerammer man opbygger på informationsvidenskab kunne bruges i en konsulentvirksomhed som PricewaterhouseCoopers.

• Livet i informationssamfundets by (13.03.2000)
  Forelæsning af arkitekt René Kural, Arkitektskolen i Århus.
  Om arkitektur og wearable computing. Fortalte om hvordan nutidens storbyers akitektur ikke længere er baseret på den pågældende lokalitets karakter eller i arkitekturens egne konventioner, men på de teknologiske nyudviklinger. Disse tegn kan ses som et krav om fleksibilitet i arkitekturen, bl.a. fordi netop hastige ændringer og omstruktureringer er et gennemgående træk i hele det informationsbaserede samfund.

• Interaktiv fiktion (22.11.1999)
  Forelæsning af multimediedesigner Simon Løvind, Deadline Multimedia.
  Simon Løvind er underviser på Danmarks Designskole samt produktionsleder og instruktør ved Deadline Multimedia, hvor han blandt andet har deltaget i produktionen af en række computerspil eller "interaktive fiktioner" som Black Out, Giften og Englen. På baggrund af disse erfaringer talte Simon Løvind ud fra konkrete eksempler om arbejdet med forskellige dramaturgiske modeller og om integrationen af kunstnere i produktionen af interaktive multimedier.