Logo Jens Hofman Hansens hjemmeside
Logo webdezign.dk > Studie > Speciale om motiverende design
Tre eksempler på motiverende design
Mit speciale går i dybden med ni motivationsstrategier. Her er eksempler fra tre af dem.


Vælg en passende grafisk stilart. Danske Bank anvender en bestemt grafisk stilart, som hos målgruppen tilfredsstiller et behov for en følelse af troværdighed. Det er med til at motivere brugerne ­ om end nok på et ubevidst plan ­ til at forblive eller blive kunder i banken.


Vis informationen på rette tid og sted. På Apples netbutik benyttes struktur som virkemiddel til at motivere brugerne til at købe ekstra varer. De særligt udvalgte varer præsenteres på et relevant sted og tidspunkt, nemlig hvor brugerne har overstået sit indledende ærinde i netbutikken og dermed kan motiveres til at overveje køb af andre varer.


Skab en god historie. Nyhedssitet Macnyt har tilknyttet et diskussionsforum, hvor brugernes emotionelle behov bl.a. stimuleres ved at indarbejde et socialt hierarki, der understøtter en historie om novicer og eksperter blandt brugerne. Det er med til ­ om end muligvis ubevidst ­ at motivere brugerne til at vende tilbage til siden flere gange dagligt.
Motiverende design (mit speciale) (også kendt som persuasive design)

Jeg har nogle få forfattereksemplarer tilbage af bogen Motiverende design (Frydenlund) som jeg sælger til reduceret pris. Normalpris er 200 kr - køb den hos mig for 150 kr. Skriv til mig på info@webdezign.dk, så finder vi ud af hvordan vi handler.

Om motiverende design
Motiverende design er et forsøg på at realisere virksomheders eller organisationers ønske om, at brugerne opfører sig på en bestemt måde eller tager bestemte holdninger til sig under besøget af en hjemmeside. Ideen om motiverende design bygger på, at man undersøger brugernes bevæggrunde til at gøre bestemte ting, og at man konstruerer sin hjemmeside i overensstemmelse med den viden.

Motiverende design er imidlertid ikke noget mirakelmiddel, da succesen altid afgøres på brugernes præmisser, idet de kun kan motiveres til at gøre noget bestemt, hvis deres behov faktisk tilfredsstilles. Jo bedre en hjemmeside tilfredsstiller en brugers forskellige behov, jo større sandsynlighed er der for at motivere ham. Det giver mit speciale en lang række eksempler på og forklaring af.

Download og læs specialet Jeg har efterfølgende skrevet en bog om motiverende design
Siden specialet har jeg få udgivet en bog med titlen "Motiverende design - Sådan ændrer du brugernes adfærd på hjemmesiden". Læs mere om den eller køb den med det samme (portofri levering ved dankortbetaling).

Kontakt mig
Du er meget velkommen til at kontakte mig med kommentarer eller spørgsmål i relation til specialet eller bogen!

Historik for specialet
  • Specialet er skrevet i sidste halvdel af 2004.
  • Det blev afleveret 20. januar 2005.
  • Forhåndsgodkendelsen kom 2. februar 2005.
  • Udtalelsen, side 1 og side 2. Bedømmelsen på specialet er 13.



Udgivet 13. februar 2005.
Jens Hofman Hansen, info@webdezign.dk
Dette dokument: http://www.webdezign.dk/studie/speciale/